Træk af Bogense Skoles historie.

Grundstensnedlæggelse: 29. september 1907 og ibrugtagning d. 21. oktober 1908

I 1890 var der foruden de kommunale skoler: Borgerskolen på Torvet med 225 elever fordelt på 6 klasser (gennemsnit pr. klasse 37 elever!) og en skole med realklasser i Østergade, 5 private skoler i Bogense: den private realskole, 2 pigeinstitutter og 2 forberedelsesskoler med tilsammen ca. 90 elever. I 1903 kom yderligere en privatskole for børn i alderen 6-9 år.

 

Da man ikke mente at kunne udvide på Torvet vedtog byrådet i 1906 at bygge en ny Bor­gerskole på Gyldensteensvej, realskolen i Østergade blev dog bevaret og efter 1908 flyt­tet til Torvet, hvor den blev nedlagt i 1918 og eleverne overflyttet til Gyldensteensvej. Elevtallet var stærkt stigende: i 1909 275, i 1915 380 og i 1920 460. Den private real­skole var nedlagt i 1915, da man ikke kunne skaffe lærerkræfter på grund af lave lønnin­ger. Når de faste udgifter til værelse og kost var betalt i 1886 var der 18 kr. tilbage af en lærerindeløn på 580 kr. I Borgerskolen fik hun 828 kr. mens de mandlige fik 1450-2330 kr. om året.

 

Udbygninger frem til i dag

Grundstensnedlæggelse til de ældste bygninger, bygning A og gymnastiksalen på den nu­værende Bogense Skole fandt sted 29. september 1907, og den ældste del, der blev taget i brug d. 21. oktober 1908 og stort set står uforandret i dag, er altså snart 100 år gammel. Skolen er flere gange udvidet, først med en pavillon i 1912, senere med nederste etage af bygning B i 1935 og i 1959 den øverste etage af Bygning B og bygning C, hvor man har holdt sig til den oprindelige arkitektur.

 

Stueetagen i bygning A rummede ved opførelsen 3 klasseværelser, lærerværelse og kontor for overlære­ren, 1. sal 4 klasseværelser og tagetagen faglokaler til fysik, naturhistorie og håndarbejde. I kælderen var der indrettet badeanstalt og bolig for pedellen.

 

Skolen under 2. verdenskrig

Skolen har på forskellig måde været præget af samfundets problemer. For eksempel måtte man under krigen lukke nogle lokaler på grund af brændselsproblemer ligesom skolebadning måtte ophøre et par år fra februar 1940. I 1942 kunne man dog i årsberet­ningen læse, at børnene fik tilladelse til bad en gang om måneden. I slutningen af krigen blev skolen inddraget til brug for tyske flygtninge, mens børnene blev undervist forskel­lige steder i byen. Under krigen fik bygning B sine meget smukke udsmykninger på gan­genes vægge, idet en modstandsmand, Henry ”Tippe” Christensen måtte gå under jorden og gemme sig på Bogense Skole, hvor han arbejdede som maler og udførte disse flotte vægmalerier.

 

Fyn-planen

Først ved den store udvidelse i 1975 med bygning D og E skiftede man stil til det, der blev betegnet "Fyn-planen" - enetages med fladt tag opbygget med klasseværelser i åbent plan i klynger (uden skillevægge) omkring fællesrum. Det åbne plan blev dog på grund af lærermodstand ikke blev gennemført i bygning E, men dog i Bygning D i forbindelse med bibliotek, formningslokale og lokalerne 35-36, som dog hurtigt blev adskilt af en dyr foldedør. Som andre steder på Fyn har det flade tag medført mange udgifter til reparatio­ner og vandskader ligesom lokalerne efterhånden på forskellig måde blev renoveret for at forbedre miljø og indeklima. Det er især fugtskader, gulvtæpper og mellemrum i loftbe­klædningen, der har været i fokus.

 

I 2001-02 tilføjedes nye tilbygninger: F med billedkunst i forskudt plan og 2 store klas­selokaler og Regnbuen med 8 lokaler og fællesrum samt renovering af lærerværelse og ombyg­ning af formningslokalet til arbejdsrum for lærere og grupperum.

 

Ydre og indre vedligeholdelse

Den ydre vedligeholdelse blev op gennem 1980’erne og 90’erne holdt på et absolut mi­nimum, hvilket man nu gennem ekstra bevillinger betaler for. Den indre vedligeholdelse og inventaret har der tilsvarende været sparet på. En tommelfingerregel var, at der ved si­den af de helt nødvendige reparationer gennemsnitlig var råd til at udskifte møblerne i ét klasselokale samt male og på anden måde friske et par lokaler op om året. Der er i dag ca. 60 klasseværelser og faglokaler på skolen, foruden diverse opholds- og depotrum. En fordel ved ”udskydelsen” af vedligeholdelsen er dog, at man nu får mulighed for en renovering og ombygning, der i en vis grad tilgodeser nutidens krav.

 

I denne forbindelse er det karakteristisk at høre skolebestyrelse, gamle elever på besøg og forældre på rundvisning i den ældre del af skolen udtale: ”Der ser ud nøjagtigt, som da jeg var elev i skolen”.

 

Skolens hverdag

Skolen fylder arealmæssig meget med meget udenomsplads, hvilket har betydet, at ele­vernes opholdsmuligheder i frikvartererne er mange. Dette er igen medvirkende til, at der sjældent har opstået alvorlige konflikter eleverne imellem, men det betyder også en del transporttid både for elever og lærere i pauserne og starten af timerne. De nuværende til­bygninger samt en udvidelse af Alderdomshjemmet ”Solgården” betyder dog, at friarea­lerne formindskes.

 

Skolens hverdag har været præget af få inspektører og et homogent sammensat lærerkol­legium, som uden de store armbevægelser har udført et solidt fagligt og socialt stykke ar­bejde. Der har måske manglet nogle progressive typer, som kunne være udfarende med nye projekter eller forsøg med andre undervisningsformer. Bogense Skole har gennem årene i vidt omfang haft et godt navn.

 

Det faglige niveau vægtes højt, og skolen har ry for, at elever fra Bogense er godt rustet til møde de udfordringer og krav, de møder på diverse uddannelsesinstitutioner efter fol­keskolen.

 

Den nye skolelovs krav om tværfaglighed og skemafrie uger har på Bogense Skole re­sulteret i 3 uger fælles, hvoraf den ene er med samme tema for hele skolen, mens de 2 andre tilrettelægges klassevis eller årgangsvis med især klasselærerne som tovholdere. Derudover foregår der samarbejde på tværs af årgange, klasser og fag på initiativ af de enkelte  lærerteam.

 

Indsatsområder – se andet sted.

Antal lærere og andre ansatte i dag samt elevtal – se andet sted.

 

Aldersfordelingen blandt lærerne viser, at den udskiftning, der de sidste par år er sat i gang vil fortsætte, og sammen med den nye skolelov og vil dette givet få indflydelse på hverdagen, men det er stadig skolens mål at sætte fagligheden i undervisningen højt, samtidig med, at eleverne føler sig trygge og dermed får mulighed for at opbygge øget selvværd.

 

trods af skolens alder er antallet af gamle traditioner ikke særlig stort, måske begrun­det i, at der før 1975 manglede samlingsfaciliteter. Den eneste mulighed var den lille gymnastiksal fra 1908, som ikke var velegnet hertil. En anden grund er skolens størrelse, som kræver meget store samlingsfaciliteter. I dag er skolens hal en mulighed, men adgangen til hallen samt brandvedtægterne sætter grænse,

 

De traditioner, der nævnes herunder, har for en stor del udgangspunkt i at tilpasse sig de rammer og den hverdag, der præger skolen i dag.

 

 

Skolens traditioner:

August::                        Idrætsdag for hele kommunen

September:                   Skemafri uge og mange forældremøder

Oktober-november:      Skole/hjem-samtaler

December:                   Standpunktsmeddelelser

December:                   1. fredag: juleklippedag

                                    Sidste dag før juleferie: juleafslut­ning i klasserne og i kirken

Januar:                         Standpunktsprøver

Februar-marts:             Standpunktsmeddelelser, skole/hjem-samtaler, temauge

April:                           Fredag før påske: volleyball og efter påske: aktivitetsdag

Maj                             Ca. uge 21: skemafri uge

Juni                             Fredag før sommerferien: opgave- og orienteringsløb